Grundet renovering er vores eneste handicaptoilet utilgængeligt 9.-15. november 2026

Åbningstider

mandag: 10:00 - 17:00
tirsdag: 10:00 - 17:00
onsdag: 10:00 - 17:00
torsdag: 10:00 - 17:00
fredag: 10:00 - 17:00
lørdag: 10:00 - 17:00
søndag: 10:00 - 17:00
isværk-17

Undervisningsforløb

Sildedissektion
Praktisk information
Klassetrin: 6.-9. klasse og ungdomsuddannelse
Fag: Natur og teknik
Varighed: 1,5 timer
Antal: op til 28 elever
Pris: 1.490 kr. + entré til museet

Kom helt tæt på silden – både udenpå og indeni

Eleverne får selv silden i hænderne og undersøger dens ydre kendetegn, før vi åbner den og ser nærmere på de indre organer. Undervejs guider vores formidler klassen gennem dissektionen og sætter ord på, hvordan sildens krop er bygget op, og hvad de forskellige organer bruges til.

 

Vi taler også om, hvordan silden bevæger sig, finder føde og undgår selv at blive spist. Et praktisk og sanseligt forløb, hvor eleverne lærer om fiskens anatomi med både øjne, hænder og næse.

 

Læs mere om forløbets færdigheds- og vidensmål her.

isværk-16

Hvordan booker jeg forløbet?

Udfyld formularen via knappen herunder for at booke undervisningsforløbet - så vender vi tilbage hurtigst muligt.

 

Forløbet kan bookes mandag til fredag, kl. 10 eller kl. 12.45, dog ikke i skolernes ferier.

 

Vær opmærksom på, at forløbet skal bookes senest 14 dage i forvejen. Ønsker du at booke forløbet med kortere varsel eller uden for overnævnte tidspunkter, kan du kontakte os på booking@musvest.dk.

 

Har du spørgsmål til forløbet, kan du kontakte os på formidling@musvest.dk.

 

Vi ser frem mod en spændende ombygning af museet i de kommende år. Derfor sker booking af undervisningsforløb fra 2027 med forbehold for tilgængelighed af lokaler.

Sildedissektion

Spørgsmål og svar

Her finder I svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om vores undervisningsforløb.

Hvad koster det for lærere at komme med?

Priser for lærere og andre voksne afhænger af, hvilken type institution I kommer fra.

Se regler for skoler og dagtilbud her.

Hvad hvis vi har elever med særlige behov?

Vi vil gerne skabe de bedst mulige rammer for hele klassen. Har I elever med særlige behov, må I derfor gerne fortælle os om det i bookingformularen, så formidleren kan tage højde for det i planlægningen.

Hvordan foregår afregningen?

Efter besøget får I tilsendt en faktura på e-mail. I kan betale med betalingskort, bankoverførsel eller EAN.

Hvad er afbestillingsreglerne?

I kan afbestille undervisningsforløbet uden beregning indtil to uger før besøget. Ved senere afbestilling bliver I opkrævet 65 procent af den samlede booking, og ved udeblivelse opkræver vi det fulde beløb.

DSC_3359-1600px
This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.