Grundet renovering er vores eneste handicaptoilet utilgængeligt 9.-15. november 2026

Åbningstider

mandag: 10:00 - 17:00
tirsdag: 10:00 - 17:00
onsdag: 10:00 - 17:00
torsdag: 10:00 - 17:00
fredag: 10:00 - 17:00
lørdag: 10:00 - 17:00
søndag: 10:00 - 17:00
DSC_3359-1600px

For børn

Store oplevelser i børnehøjde

Plads til både leg og nysgerrighed

Fiskeri- og Søfartsmuseet gemmer på timevis af sjove og lærerige oplevelser for børn og børnefamilier – og så er der tilmed gratis adgang for børnene.

 

Kom tæt på sælerne, på opdagelse i akvarierne, eller hyg jer i Frilandsudstillingen. Her kan I blandt andet gå ombord på en ægte fiskekutter, besøge den gamle havn og lege på den store legeplads.

 

Hvis I tør, kan I også dykke ned i Havets mysterier, hvor I kan møde alt fra havfruer til søuhyrer.

 

I weekender og ferier er der desuden aktiviteter for børn – fra fodringer og Krealab til skiftende ferieaktiviteter. Læs mere om aktiviteterne længere nede.

Fiskeri- og Søfartsmuseet

Hvad koster entré til børn?

Børn under 18 år har gratis entré til Fiskeri- og Søfartsmuseet i selskab med betalende voksne. Se alle priser

Er der børnevenlig mad i caféen?

I Café MS Smag har vi flere lækre børneretter på menuen, og vi har selvfølgelig også både is, kage og andre børnefavoritter. Se menukort

Må vi have madpakke med?

I er velkomne til at tage madpakke med, når I besøger museet. I kan spise den i madpakkerummet eller ved et af bordene i Frilandsudstillingen.

Det er ikke tilladt at spise medbragt mad i caféen.

Kan man holde børnefødselsdag på museet?

Ja, dit barn kan invitere venner eller klassekammerater med til en eftermiddag med sæler, fodringer og leg på museet. I får jeres eget lokale og en aktivitet med en af vores formidlere. Fødselsdage kan bookes i weekender, men ikke i skolernes ferier. Læs mere

Godt at vide for børnefamilier

Her finder I svar på nogle af de spørgsmål, det kan være rart at få svar på inden besøget.

Sjove aktiviteter for børn

Der er aktiviteter for børn hver dag på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

 

Oplev de daglige sælfodringer, hvor dyrepasserne også træner med sælerne, eller gå på skattejagt ombord på fiskekutteren E.1. Her kan hele familien blandt andet blive klogere på mærkelige ord fra livet til søs.

 

I weekender og ferier er der ekstra aktiviteter som fiskefodringer i akvariet, KreaLab og skiftende ferieaktiviteter.

FIMUS-21Web
This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.