Aktivitet
Se silden indefra
En sild fortæller mere, end man skulle tro – og det opdager I, når vi sammen dissekerer sild og ser nærmere på, hvordan sildens krop er bygget op.
Vores formidler guider jer gennem hele dissektionen, men I får selv sildene i hænderne.
Vi ser nærmere på fiskens ydre kendetegn og tager et kig helt under skællene, hvor vi undersøge sildens indre organer og deres funktioner.
Undervejs bliver I klogere på, hvordan silden bevæger sig, hvad den spiser – og hvordan den undgår selv at blive spist.
Book en sildedissektion, og få en oplevelse, I kan snakke om i stimevis!
Hvordan booker jeg aktiviteten?
Udfyld formularen via knappen herunder for at booke aktiviteten - så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Aktiviteten kan bookes mandag til fredag kl. 10.00-15.00 - dog ikke i skolernes ferier.
Vær opmærksom på, at aktiviteten skal bookes senest 14 dage i forvejen. Ønsker du at booke aktiviteten med kortere varsel eller uden for overnævnte tidspunkter, kan du kontakte os på booking@musvest.dk.
Har du spørgsmål til aktiviteten, kan du kontakte os på formidling@musvest.dk.
Vi ser frem mod en spændende ombygning af museet i de kommende år. Derfor sker booking af aktiviteten fra 2027 med forbehold for tilgængelighed af lokaler.