Undervisningsforløb
Sildedissektion
Eleverne får silden i hænderne og får aktiveret både syns-, føle- og lugtesans, når de dissekerer og undersøger fiskens ydre og indre. Undervejs taler vi fiskeanatomi; de forskellige organers funktioner og hvorfor en sild egentligt ser ud som den gør.
Praktiske detaljer
Klassetrin: 4.-6. klasse
Fag: Natur og teknik
Færdigheds- og vidensområder og -mål: Læs mere om forløbets færdigheds- og vidensområder og -mål her.
Varighed: cirka 1,5 time
Antal: Op til 28 elever pr. forløb.
Pris: 1.490 kr. + entré til museet (se priser under "Skoler")
Tider: Forløbet kan bookes mandag til fredag, kl. 10 eller kl. 12.45, dog ikke i skolernes ferier.
Vi ser frem mod en spændende trinvis ombygning af museet. Derfor sker booking af undervisningsforløb fra 2027 med forbehold for lokaletilgængelighed.
Hvordan booker jeg forløbet? Send en forespørgsel via linket/bookingformularen nedenfor. OBS! forløbet skal bookes senest en måned i forvejen.
Har du spørgsmål til forløbet, ønsker du at booke med kortere varsel, eller uden for overnævnte tidspunkter, kan du kontakte os på: formidling@musvest.dk