Aktivitet
Kom tæt på blæksprutten
Hvor sidder en blækspruttes hjerne, hvordan ser dens mund ud, og hvordan kan den egentlig skyde med blæk?
I denne aktivitet kommer I helt tæt på et af havets mest fascinerende dyr, når vi sammen dissekerer en tiarmet blæksprutte og undersøger dens anatomi, levevis og fascinerende tilpasninger til livet i havet.
Museets formidler guider jer gennem hele dissektionen, men I får selv blæksprutterne i hænderne. Undervejs ser vi nærmere på blandt andet gæller, blæksæk, øjne og næb og bliver klogere på, hvordan blæksprutten lever, jager og beskytter sig i havet.
Book en blækspruttedissektion til firmaudflugten, familiearrangementet eller en anderledes dag med vennerne – så får I en oplevelse, der helt sikkert suger sig fast i hukommelsen!
Hvordan booker jeg aktiviteten?
Udfyld formularen via knappen herunder for at booke aktiviteten - så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Aktiviteten kan bookes mandag til fredag kl. 10.00-15.00 - dog ikke i skolernes ferier.
Vær opmærksom på, at aktiviteten skal bookes senest 14 dage i forvejen. Ønsker du at booke aktiviteten med kortere varsel eller uden for overnævnte tidspunkter, kan du kontakte os på booking@musvest.dk.
Har du spørgsmål til aktiviteten, kan du kontakte os på formidling@musvest.dk.
Vi ser frem mod en spændende ombygning af museet i de kommende år. Derfor sker booking af aktiviteten fra 2027 med forbehold for tilgængelighed af lokaler.